onsdag den 23. maj 2018

onsdag den 16. maj 2018

Malerier til salg


Malerier jeg lige pt. har på lager.

Størrelse og pris fremgår under hvert maleri.

Fra den 15-5 2018 til ca. de1-8 2018 kan de ses i Løgstrup sognehus, 8831 Løgstrup - ved Viborg. Derefter kommer de til at hænge et par måneder i Vinde forsamlingshus i Skive.

Malerier skal altid ses i virkeligheden og farverne her kan godt snyde lidt, da foto ikke altid gengiver farverne helt rigtige. Klik på billederne for at se dem i en større størrelse.



Kromhjorten er ikke til salg endnu (akryl maleri) 60 x 80 cm.


De røde støvler 90 x 110 cm - 4000 kr.


Sommer stemning 80 x 100 cm  - 3000 kr.


På den anden side (akryl maleri) 80 x 100 cm. - 3000 kr.


Den store engel 60 x 80 cm. - 


 
Blomster i vase (akryl maleri) 60 x 80 cm. - 1600 kr.


Himmelrummet (akryl maleri) 60 x 80 cm. 1600 kr.


Krummelurer (akryl maleri) 60 x 80 cm. - 1600 kr.


Lurifaks (akryl maleri) 60 x 80 cm. - 1600 kr.


Blomster krukken (mikset medie) 60 x 80 cm. 1400 kr.


 (akryl maleri) 60 x 80 cm. - 1600 kr.


Bien (akryl maleri) 60 x 80 cm. - 1600 kr.


Se gerne under malerier i bjælken foroven, der har jeg beskrevet lidt om værkerne og handelsbetingelserne.


lørdag den 5. maj 2018

Små trekantede hvedekerne poser, balanceposer, varmepuder - kært barn har mange navne


Balance poserne som jeg også kalder dem, er et stort hit hos børnene. Mine børnebørn bruger dem til at lege med, de balancerer med dem på hovedet og laver små konkurrencen om hvem der kan gå med dem på hovedet i længst tid inden posen falder på gulvet.

De kaster også med poserne til hinanden og bruger dem som små bolde, eller de kaster poserne hen af trægulvet og ser hvor langt de kan glide.

Drengene kører med dem på deres traktor og lastbiler, de leger det er sand eller kornsække. - muligheder er mange og de har meget glæde af de små trekantede hvedekerne poser.

Jeg bruger selv poserne når jeg syr, jeg lægger dem ovenpå mønsteret, der hvor jeg ville sætte en nål i når jeg skal klippe i stoffet og sy en ny kjole til mig selv, så er jeg fri for at stikke nåle i både mønster og stof.
De små trekantede hvedekerne poser holder super godt på mønsteret, så du kan bare klippe.

Hvedekerne trekanterne kan også lægges i fryseren, så har I altid en kølig ting, hvis barnet laver en forstuvning eller har brændt sig.
Læg også poserne i mikro ovnen og varm dem i få sekunder. Hvis barnet har lidt ondt i maven (eller hvor det måtte have ondt), så kan varmen berolige barnet og det falde til ro, men hvedekerne posen må IKKE være så varm at det kan brænde barnet, prøv dig frem hvor mange sekunder det skal varmes.

Poserne vejer lige godt 100 gram stykket - de måler 10 x 10 x 10 cm.
De koster 25 kr. stykket eller 3 styk for 60 kr.


Neutrale farver

Drenge farver

Pige farver

Jeg har delt poserne op i farver, men du kan blande og købe lige de farver du har lyst til.

Kærlig hilsen
Tryllestøv





torsdag den 26. april 2018

Min fantasi familie


Jubiiiiiiiiii endelig tog jeg springet og tog mod til mig og nu er de lige kommet fra trykkeriet.
I 2009 nussede jeg små malerier og det blev til en hel ny familie, 18 styk ialt, som jeg blev meget forelsket i lige med det samme, men det var mine omgivelser bestemt ikke - ikke ret mange synes de var lige så fede som jeg gjorde.

Årerne er gået, men lige siden de blev malet har malerierne rumsteret i mit hovedet og de har ovenikøbet overlevet en brand (da min lejlighed brændte næsten ned den 21 maj 2015 og ja det er lige om lidt 3 år siden).

Drømmen om at lave de skønne portrætter til postkort, er nu blevet en realitet og jeg er vild stolt af dem - men hvad synes I?
Skriv gerne i kommentar feltet under opslaget her :-)

Jeg har i første omgang kun fået trykt 5 portrætter i et meget lille oplag, resten kommer til senere hvis det er noget I synes om. Kortene kan bruges som fødselsdagskort, lejlighedskort, de skønne humørkort kan bruges til lige hvad du har lyst til - de kan også sættes i en ramme og hænges op på vægen, eller gives væk son en gave.

Kortene måler 14 x 14 cm og koster 10 kr. pr. styk.


Maren

Ulla

Ole

Mona

Brian


Rigtig god bededags ferie til jer allesammen



lørdag den 7. april 2018

Små søde kort med bevægelige øjne


Fem små nye kort på 9,5 x 11 cm.

Kortene er mit eget design, de er trykt på en lækker og kraftig karton med struktur som akvarelpapir. Deleveres enkeltvis uden kuvert men i cellofanpose.
De koster kun 8 kr. pr. styk - plus forsendelse.

Jo flere du køber jo billigere er forsendelsen :-)

Kort 1: tillykke fugl

Kort 2: Sommerfugl 

Kort 3: Fugle

Kort 4: Tak for kaffe

Kort 5: Hummel bi


Her ses at kortene er dobbelte.
Så selvom kortet er lille, kan der sagtens skrives meget, hvis det er det man vil

Får du nu lyst til at bestille nogen af disse kort, er du meget velkommen til at skrive i kommentar feltet herunder - eller også sende en e-mail til mig jettebirke@gmail.com

Rigtig god weekend




Hjemmesko strikket i uldgarn og valket i vaskemaskinen


Lækre hjemmesko til salg - 
Størrelse står under hver billede.

Kik under bjælken "Hjemmesko" foroven og se beskrivelsen af de skønne hjemmesko.

størrelse 39-40


Størrelse 39 - 40


 Størrelse 39 - 40


Størrelse 40 - 41

torsdag den 24. august 2017

Min nye kreative blogg


Siden er under opbygning,
så hav lidt tålmodighed med mig.

Døgnet har kun 24 timer :-)


Tryllestøvet

Er en side hvor jeg vil vise, hvad jeg går og sysler med i min fritid

Jeg er en kreativ sjæl, med mange visioner og skøre idéer og jeg har lidt svært ved at sidde stille, uden at have noget i hænderne, for så falder jeg simpelthen i søvn. 



Derfor bruger jeg mine aftener på,
 at male, tegne, sy, hækle og strikke.

OG


Nogen gange kommer jeg til at lave lidt mere end jeg selv kan bruge, ikke fordi jeg keder mig, men fordi jeg ikke kan lade være.

Og fordi jeg tænker, at det her skal andre også have glæde af. 
Jeg har bl.a. slidgigt i hænderne så strikning er for mig en god måde at holde hænderne igang på (træning), så de ikke bliver stive.
Når det er koldt, fugtigt og blæsende udenfor, så har jeg mange smerter i hele kroppen, derfor er både hvedekerne varmepuden og hjemmeskoene, et stort hit hos mig når min krop gør ondt og jeg trænger til varme.

Varmepuden med hvedekerner


Den har jeg selv meget gavn af og alle mine børn og børnebørn har én hver, de elsker simpelthen den varmepude, så derfor tænkte jeg, at den skal alle andre også have gavn af. Jeg garantere at når I først har prøvet den, så bliver i afhængig af den, når i har smerter - 

Den er meget sundere end piller - og så skal den bare lige varmes i mikro ovnen.

Hjemmeskoene


Dem er jeg afhængig af og det er både veninderne og min store familien også blevet. Dejlige varme uld hjemmesko som IKKE stikker, mange kan ikke gå i uld fordi det stikker, men det gør mine hjemmesko ikke.

Her hvor jeg bor er der lidt fodkoldt om vinteren, derfor har jeg en kurv stående i min entré, med hjemmestrikkede hjemmesko, de er et hit og alle tager straks et par hjemmesko på, når de kommer ind af døren.

Malerier og kort



Laver jeg fordi jeg synes det er sjovt, jeg elsker humor og det ses i både kortene og malerierne. 

Billeder må gerne fortælle en historie og man må gerne trække lidt på smilebåndet. For mig, er et billede noget man skal kan holde ud til at kikke på i mange år og som man hele tiden kan se noget nyt i.


OG til sidst

Jeg elsker farve i massevis.

Tak fordi du læste med her, 
jeg glæder mig til at vise dig hvad jeg har i ærmet.

Kærlig hilsen

Jette 
(Tryllestøvet)






Det har jeg valgt at skrive om